En flødebolle…
En sød, lille klump, som er elsket af så mange danskere.
En sød barndomsminde, som for mange mennesker også er yndlings fredagsslik. Mange har sikkert også smagt den udhulede franskbrød, proppet med flødeboller, og ikke mindst så har man i hvert fald smagt flødebollen i forbindelse med en firma-fødselsdagsfest. Den er også et populært tilbehør til is, hvor den typiske er placeret på toppen af den sidste iskugle, sammen med guf, flødeskum og lidt syltetøj.
Generelt kan man roligt kalde flødebollen for Danmarks nationale slik. Årligt producerer Danmark over 800 millioner luftige, lækre og søde flødeboller, hvoraf over halvdelen går til eksport. I gennemsnit spiser en person i Danmark 45 flødeboller pr. år.
Den er mest kendt i to variationer – med og uden kokos. Dog er der i løbet af de seneste 10 år kommet et større, mere luksuriøst udvalg, hvor den basale flødebolle er ændret til noget helt specielt. Forskellige variationer, såsom almindelige vaffelbunde, der kan blive til speciale, hjemmelavede kagebunde, forskellige smage og fyld og ikke mindst chokolade og sjove pynt.
Siden 1980 har man i Danmark kaldt det en flødebolle, men den har haft mange forskellige kælenavne i tidens løb. Hvorfor hedder det egentlig en flødebolle, når den hverken er lavet af fløde eller af bolle?
I Dansk Husmoderleksikon står der, at navnet flødebolle altid har været kendt som en kage, der er lavet på en bund af vandbakkelse, med flødeskumsfyld og overtrukket med chokoladeglasur. Denne kage blev inspirationen til flødebollerne og pga. den store succes, blev kagen senere overtaget af slikindustrien, som valgte at skifte cremen ud med italiensk marengs, for at flødebollerne kunne holde sig længere i butikkerne.
Flødebollerne er også elsket af mange andre nationaliteter i hele verden, som hævder flødebollen som nationalt konfekt. Så, hvor kommer den faktisk fra? Hvor blev den opfundet?
Danmark
Historiker og seniorforsker Anette Hoff fra Den Gamle By i Århus, fandt frem til ´, at flødebollen for første gang blev sat i handlen i vinteren 1905-1906 af et Århusiansk firma, Elvirasminde (i dag kendt som Samba), som var den største chokoladefirma i mellemkrigsårene. I fabrikkens arkiv står der ikke noget om, hvor inspirationen kom fra, men man kan læse at produktet blev lavet af æggehvidepulver, importeret fra Hamborg.
Anette har hørt en fortælling om en und mand ved navn Emil Elikofer, som opdagede nye flødebolleopskrifter på en rejse til USA i 1912. Som tak, fik han evig ansættelse som konditormester og et fornemt guldur. Anette Hoff har været på jagt for at finde ud af, hvor troværdig historien er, og efter lange undersøgelser, fik hun historien bekræftet af Flemming Elikofer – barnebarn af Emil Elikofers storebror. Der blev dokumenteret, at fra sommeren 1912 og herefter, blev opskriften baseret på en amerikansk opskrift. Protokollernes salgstal viser også, at produktionen mangedobledes i årene efter, hvilket fortæller at opskriften var rigtig god.
Firmaet oplevede stor succes med dem og i 1954 koncentrerede de sig primært om produktionen af flødeboller. Seks år senere havde de en produktion på ca. 200.000 flødeboller dagligt. I dag producerer Elvirasminde dagligt mellem 1 og 2 millioner flødeboller i forskellige varianter og eksporterer dem i hele verden.
England- Skotland
Historien starter helt tilbage i 1895, hvor en skotsk firma lancerede en lille slags lille kage med navn Chocolate Mallow Bisquit, skriver Annete Hoff i sin Chokolade Biblen.
Efterfølgende blev de engelske flødeboller en populært thekage, som fungere som et tilbehør til de engelske the-eftermiddage . 60 år senere har chef Boyd Tunnock, for første gang lavet en thekage af italiensk marengs med kiksebund, overtrukket med mælkechokolade.
Tunnock’s Teacake har en ikonisk status i Skotland idag, som fremkalder minder fra barndommen og er et symbol for hjem.
Kagen med mælkechokolade er pakket ind i en rød sølvfolie og den med almindelig chokolade er pakket ind i en indpakning med blå- og guldfarver. Desuden findes der også en variation af kagen med hindbær syltetøj.
Man kan sige at det er en national kage for landet, eftersom at den skotske nationale blodtransfusionstjeneste giver Tunnocks thekager til blodgiverne i Skotland, efter de har givet blod. Sjovt, ikke?
En interessant sag har fundet sted i England, hvor spørgsmålet om, hvorvidt thekager er kage eller kiks, har skabt en stor diskussion, hvilken førte til en handling ved Den Europæiske Domstol af det britiske selskab Marks and Spencer. Problemet lå i, at kiks var beskattet og kager var ikke. Til sidst havde skattemyndighederne accepteret virksomhedens argumenter for, at thekagerne var kager, men nægtede at tilbagebetale det meste af momsen. Den Europæiske Domstol besluttede dog, at skatten i princippet skulle tilbagebetales. Efter 13 års retssager, vamdt Marks and Spencer fuld tilbagebetaling af den skat, de havde betalt fra 1973 til 1994, som var et beløb på 3,5 millioner pund (£).
Interesant er en sags fra England, hvor sprøgsmål om teekager er det en kage eller kiks, kom til en stort argument ,hvilken førte til en handling ved Den Europæiske Domstol af det britiske selskab Marks og Spencer. Problemet var med at kiks var beskattet og kager ikke. Til sidst havde skattemyndigheder accepteret virksomhedens argumenter og tekagerne var kager, men nægtede at tilbagebetale det meste af momsen. Den europæiske domstol besluttede, at skatten i princippet skulle tilbagebetales. Efter 13 års retssager, vandt Marks og Spencer fuld tilbagebetaling af den skat, de havde betalt fra 1973 til 1994, beløb sig til £ 3,5 millioner.
FRANKRIG
I følge magasinet HISTORIE, er Frankrig det næste land, som er stolt af optagelsen af flødebollen.
Den første flødebolle blev lavet i Paris, allerede i år 1800. Den er blevet beskrevet som marengskagebunde, hvorpå der hviler smørcreme og det hele er belagt med chokolade.
ITALIEN
I Italien er flødebollen kendt under navnet Moretti og bliver produceret af et stort firma ved navn Bulgari Agostina i Norditalien. Der findes et meget sjovt navn til flødebollerne, som er Chicchirichi. Navnet bruger man i Napoli og det kommer fra en tv-annonce, som forblev så populært, at folk ikke engang kalder det for et andet navn. Der findes ikke ret mange historier om de italienske flødeboller, selvom flødebollerne indeholder italienske marengs. De er præget af en særlig forberedelse, hvor man skal koge sukkersirup og hælde den i et allerede stiftpisket sukker – og æggehvideskum. Denne slags forberedelse giver et meget stabilt skum, som er velegnet til topping, bagning eller til vores elskede flødeboller.
SLOVAKIET
I Slovakiet er flødebollen kendt blandt menneskene under navnet Indian, hvilket beskriver en person fra Indien.
Historien starter helt tilbage i det 19. århundrede i Wien. En tryllekunstner kom fra Indien til den Wienske teater med sin præstation. Den ungarske hertug var en stor fan af ham og derfor fik hertugens kok en stor opgave – at lave en kage som minder om den store kunstner, og som alle tilskuere vil nyde efter forestillingen.
Under kommunismen kunne flødebollen findes med gul overtræk, under navnet “kyllingen”.
I Tjekkoslovakiet i 1990’erne, forventede man, at flødebollerne, som havde navnet ’’sort prins’’, ville opleve stor succes. De blev sat som en del af præmierne i e konkurrence og underholdningssession. Men snart blev flødebollerne latterliggjort, og folk bruger stadig en velkendt sætning, forbundet med konfekture, som en sjov vittighed. Desværre kan dette produkt ikke nyde popularitet på hjemmemarkedet og ca. 90% bliver sendt til eksport. Et af de lande er Danmark.
ISRAEL
De største forbrugere finder i Israel. Deres version af flødebollen er under navnet Krembo eller under navnet Lekbo. På hebraisk er ordet ’’krembo’’ en kombination af skum (creme) og bo (i det). Der produceres 50 mio. hvert år, som tilhører 9 stk. pr. person. En stor mængde bliver også produceret til eksport, især til USA og Canada. De må kun sælges i de kosher certificerede supermarkeder. Krembo er især meget populær i vinterperioden, som en alternativ til is og er solgt kun i 4 måneder (fra oktober til februar).
TYSKLAND
I Tyskland kalder de flødebollerne Schokokuss eller Schaumkusse. Den første skriftlige kil
de på flødebollerne stammer fra 1829 og de kom på markedet i Tyskland i 1920.
30 år senere blev de produceret i store mængder. Nu bliver der produceret 1 milliard stykker hvert år. Børnene er meget glade for at spise en specialitet, som hedder Matschbrötchen. Det er en version af den danske franskbrød, fyldt med flødebollerne. De tyske børn spiser flødebollerne inden i en bolle (semmel).
USA
I USA findes flødebollerne (fra 1913 i New Jersey) under navnet Mallomars, hvor cremet er stående på en grahamskiks. Som i Israels Krembo. Kan Mallomars kun købes i vinterperioden. I Canada kaldes denne delikatesse Whippets. De kom på markedet allerede i 1927, men var kendt under et andet navn (Empire) allerede i 1901. I dag kan de findes med mange forskellige smag, som er forskellen fra de amerikanske Mallomars.
RUSLAND
I Rusland findes Zefir – en sød kage, lavet af fransk marengs. De er mest lavet med frugtpuré og uden chokolade, men findes også i en version med chokolade, lavet uden bund, med en konsistens, som ligner en flødebolle. Navnet er givet efter den græske gud Zephyr, som skal symbolisere en dejlig, luftig konsistens.
Ifølge Wikipedia, findes der mange flere versioner af flødebollerne i hele verden, og som den sidste interessante oplysning, vil jeg nævne at i Brasilien, der findes der en dessert med navnet Nhá Benta, som er produceret af Københavns Chokoladefabrik. Ifølge Berlingske.dk er de danske flødeboller også meget populære i Japan. I New Zealand findes der en marengs kage, som har form af en fisk, der er 12-20cm lang og fyldt med hvid eller lyserød skum og overtrukket med mælkechokolade.
Der findes mange historier og hver enkelt historie kræver sin sandhed.
Det er i virkeligheden ikke vigtigt, hvor denne guldklump kommer fra. Vi elsker den, uanset navn, form og historie. Det vigtigste er faktisk bare at flødebollerne findes og at de smager godt!
** Tak til Wikipedia og Google for information 🙂
